Author : The Line Dance Way

Date : 3 måneder siden

Category : Dansen om helbredet

Kan du bedst lide at sove i et lidt køligere rum? Du er ikke alene. De fleste mennesker sover faktisk bedre, når det er køligt. Mange af os laver dog alligevel en fejl. Vi sover for køligt – faktisk helt nede på temperaturer, vi kan kalde koldt.

Vidste du at dit kølige soveværelse kan give anledning til skimmelsvamp? Det er heldigvis kun i få tilfælde, men der er stadig god grund til at tænke sig om. Derfor får du her nogle simple råd til, hvordan du både kan sove godt og nedsætte risikoen for skimmelsvamp.


Sæt den rigtige temperatur

Der sker nemlig det, at temperaturforskellen mellem dit nedkølede soveværelse og de omkringliggende rum kan skade huset. Det kan give fugtproblemer og skimmelsvamp.
Men der er ingen grund til panik. Vi skal bare have skruet en lille smule på temperaturen. Forskellige test viser, at soveværelset ideelt set bør have en konstant temperatur på minimum 17-18 grader.

Når du har styr på soveværelsets temperatur, skal du til at kigge dig omkring. For bliver temperaturen herinde mere end 5 grader lavere end i resten af huset, øger du risikoen for kondensdannelse på rummets overflader. Det sker, når den varme luft fra de andre rum søger ind i det kolde soveværelse. Det kondenserer luften på de kolde overflader.

Kan vi så ikke bare lukke døren, tænker du måske? Nej, så simpel er løsningen desværre ikke. Fugten og den varme luft finder alligevel vej. Og så snart du får blandet en god cocktail af fugt og organisk materiale som støv, tapet eller træ, kan skimmelsvampen vokse og leve godt i dit soveværelse.

Nej tak! Så få nu lige styr på temperaturen og undgå skimmelsvamp.


Hvad kan du gøre?

Her får du et overblik med forslag til, hvordan du kan passe på dig selv og dit hus – imens du får et køligt soveværelse:

  1. Skru ned for varmen om natten. Men husk at få skruet op igen om morgenen.
  2. Luft ud inden sengetid. Du må gerne lukke kold luft ind i et par minutter. Gør det fx mens du børster tænder.
  3. Sæt temperaturen på mindst 17 grader. Men husk reglen om, at temperaturforskellen højst må være 5 grader i forhold til de andre rum.
  4. Tænk dig om, når du sover med åbne vinduer. Ved du, hvor koldt det bliver udenfor om natten? Fordi vinduet står åbent så længe, køler du ikke kun luften men også rummets overflader ned. Nu er det ekstra vigtigt at få lidt varme på om morgenen.
  5. Luft ud om morgenen. Få skiftet den fugtige luft, som du har sovet i hele natten, ud.
  6. Hold afstand mellem ydervæg og møbler.
    Det gælder ofte for ældre huse, at ydervæggen ikke er isoleret ret godt. Derfor bør du holde ca. 10 cm afstand til fx seng og skabe. På den måde kan luften også skiftes på disse flader.
  7. Tør fugt af overfladerne. Skulle der alligevel danne sig lidt kondens fx på ruderne, skal du hurtigst muligt få det tørret væk om morgenen. Alt det kræver, er en tør klud, og væk er grobunden for skimmel.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Hold formen ved lige med en e-bike

2 år siden

Hvis man vil have det godt, så er det vigtigt at holde sig i gang hele livet. Hvis man holder sig i gang så bevarer man sin sundhed og derved sit gode humør. Man skal sørge for at holde sin krop i gang med aktivitet og motion hver eneste dag. En god...

Løbetur i al slags vejr

2 år siden

Det er ikke altid motiverende at tage en løbetur, når det hagler eller sner udenfor, eller når regnen står ned i tove en grå og kold dag i november. Men det er der heldigvis råd for, for med et løbebånd, du kan have derhjemme, så kan du løbe, lige nå...

Sådan kommer du i gang med at løbe

2 år siden

Du kender det sikkert: Følelsen af, at du burde dyrke lidt mere motion. Det skulle jo være så sundt, og alle andre gør det jo åbenbart hele tiden. Du ved godt, at du burde hoppe i løbetøjet og spurte afsted mindst et par gange om ugen, men du får det...